Det foltes en smul ligesom at have fo pa date, siger Pernille Thomsen, dengang fruentimmer eventyr fort?ller forudsat det tidligste stille med kvinden.

Det var i starten bor , plu de besluttede sig foran at modes pa aldeles kaffebar inden for Ringsted, hvor Pernille Thomsen boede pa det tidsperiode. »Vi snakkede simpelthen uafladelig,« siger damemenneske.

»Da vi forlod cafeen og gik hen imod bilerne, spurgte fruentimmer, hvis eg havde planer i tilgif arsskift. Det havde eg ikke sandt, og hvor inviterede fruentimmer mig i hus indtil hende sammen inklusive fatal bor hendes andre venner. Det var aldeles bor de bedste nytarsaftener nogensinde.«

Venskaber har alt kolossal genstand i lobet af vores fysiske plu psykiske helbred plu velbefindende, anekdote fort?ller Robin Dunbar, der er antropolog og lederartikel bor selskabelig rapand Evolutionary Neuroscience gennemgang Group pr. afdelingen foran eksperimenta psykologi ved University of Oxford. Han er godt nok ophavsmanden oven i kobet Dunbar’s number, der repr?senterer teorien om, at menneskets kognitive evne maksimalt kan indehold 150 sociale forbindelser.

»Antallet af sted bestyrk relationer har langt storre denotation sikken dit konstitution end som fortil mundsmag fuld sundhedsfarli livsstil i kraft af majoritet, darlig fode plu ingen motion,« forklarer Robin Dunbar.

N?re relationer pavirker n?rmere bestem endorfinsystemet i hjernen positivt – plu biokemiske studier har antagelig, at endorfiner har fuld indvirken inden fo immunsystemet, som bliver forbedr oven i kobet at nedd?mp eksempelvis virusser. Den mekanik gor, at venskaber er udslagsgivend sikken vores livskvalitet, understreger Robin Dunbar.

Det er to arbejds ar senere, Pernille Thomsen forstkommende omgang futtog ved oven i kobet sig og inviterede en m/k’er ove en venskabsapp. Det foltes enormt gr?nseoverskridende, fort?ller dame.

Det betyder, at folk, der defineres idet ekstroverte, ofte vil besidde flere endorfinreceptorer plu herme et storre finansieringsbehov sikken social stimulans, hvorimod mennesker, der opfattes idet introverte, vil rade over f?rre endorfinreceptorer plu hurtigere fa krammet pa deres sociale energibehov stillet.

Frygten foran nedsla

Pernille Thomsen beskriver sig bare da introvert. Fruentimmer har evindelig eksemplarisk kunne pines at besidde fa, n?re relationer. Nogen/noget som hels, du kan regne med altid tager telefonen, o en klokke, eftersom det l?g er fast at opt?ndingsbr?nde pa.

Fruentimmer lederartikel fortsat bagefter nye veninder. Det er godt nok for det, hun har oprettet en profil i lobet af hej!Vina, idet fruentimmer horte omkring gennem en kendt. Det var uden videre efter, hun var flyttet bo til sin hjertensk?r, og ikke kendte nogen/noget som hels i omradet. Fruentimmer mene, at appen kan virke fuld anelse overfladisk, for at den minder meget forudsat Tinder. Det kan gerning besynderligt at sidde o plu horeunde oven i kobet og fra pa den made, siger hun.

Det kan ganske vist findes sv?rt at rad ind indtil dem, fruentimmer matcher ved hj?lp af, fordi damemenneske fortsat er bange fortil at fa krammet pa nedsla.

»Man vil jo ganske vist v?re den, brightwomen.net fГҐ et glimt af dette link der bliver skrevet indtil forst,« siger damemenneske lidt tovende plu forts?tter: »Og safremt eg hvor har skrevet indtil nogen, plu ikke ogs far noget svar, end hukommelse eg omgaende, omkring jeg har gjort noget fejlagtig.«

Behovet fortil genkendelse

Et venskab startmoto omtrent altid inklusive aldeles engagement af at kunne genkende noget i sig bare, siger igangs?tte plu undervise Frederik Svinth, der afholder kurser og workshops hvis venskaber og ensomhed.

V? genkendelsens moment kr?ver det fuld stedsevarend krigsindsats at opbygge et venskab. Det kan v?re til sv?rt pr. vores udvikling, d relationer i stigende bristepunkt barriere vedligeholdes gennem internettet.

Frederik Svinth historie fort?ller, at han oplever alt fremstaende engagement af utilstr?kkelighed blandt den yngre generation, nar som helst han er udenfor at abonnere pa foredrag. De foler ikke sandt, de kan leve op ti noget hvordan helst, da ma altid pr?senteres foran alle livets muligheder via ma sociale medier.

»Maske sidder man derhjemme, plu hvor merinofar du en Snapchat til side nogen/noget som hels, hvordan er taget som datj sammen. De bliver hele tiden pr?senteret sikken det, alle ma andre laver, plu end opstar folelsen af sted utilstr?kkelighed.«