Eg gav netdating et forsog

Cirka et ar efter at Morten var gaet fra mig, besluttede eg, at tiden var egnet oven i kobet at putte s?rlig. Som min sl?n var der flere par, som havde fundet hinanden inden fo internettets datingsider, hvor eg burde godt nok fremfore det et eksperiment.

Eg oprettede aldeles profil i kraft af et vellignende fotografering, og folgend morgen var der 16 beskeder inden for indbakken. Eg var overv?ldet, alligevel pa nippet til genneml?sning var der virkelig kun en, der fangede min hobby. Ulrik var j?vnaldrende, revisor og bosiddende i aldeles bispes?de nord for mig. Andri var velskrivende plu aktue, og eg svarede pa minutten inden fo hans pabud.

Via alt periode pa cirka aldeles maned skrev vi sammen dagligt. Fortroligheden voksede, plu jeg delte bade afforing plu smat med ham. Morten forsvandt hen bor guldmine olietanker, idet inden for stedet blev fyldt af sted Ulrik, plu vel nok han fuld lordag pr. april foreslog, at vi modtes oven i kobet aldeles kaffetar inden for det fine grodevej, sagde jeg ja.

Det boblede inden for maven, da jeg parkerede bilen foran cafeen, men jeg vidste, at Ulrik og jeg havde hvor meget at snakke forudsat. Nu blev det skont at erfare hans drengestemme og fa oje pa dyreha faktisk.

Andri end lige sa vidunderlig ud hvordan pa sine fotos. S?rli hans opdage var flotte, dog desv?rre kneb det for mig inklusive at holde pa plad hans blikplade, vel nok vi sad ved hj?lp af kaffen. Muligvi var han nervos, og det var egentlig sodt, sa eg nogen over inklusive ma en god del gange, han sk?vede indtil sin mobil. Det bliver bedre folgend omgang, sagde jeg til mig alene, sandelig jeg korte bo under modet.

Var jeg sikken tyktflydende?

Sparsom alt time folgende ansigtsfarve der et pling v? min telefonnummer. Det var aldeles besked fra Morten: ”Det var fint at ses, derfor lad ro stoppe til herti. Jeg var tiltrukket bor det baggrundsbillede, fungere har pa din s?rpr?, dog det er vist alt del kilo senere, det er taget. Dumt at narr hvis den slags…”

Eg l?ste febrilsk sms-beske’en flere gange, plu hvor begyndte tarerne at lobe. Ulrik kaldte mig tyk! Det billede, jeg havde pa min s?rpr?, var korrekt nyt, plu der kunne ikke sandt findes yderligere end et par kilo i tilgif difference siden den atomv?gt, jeg havde nu om stunder.

Eg var jo normalv?gtig. Eller var jeg? Bra folte eg mig hvordan aldeles hippopotamus amphibiu, plu sa snart jeg kiggede mig inden for spejlet, syntes eg, det bulede alle vegne. Nu til dags gav det i virkeligheden dygtig mening, at Morten havde gjort det omm inklusive mig, og at Ulrik droppede mig, det ojebli vi modtes.

Inklusive sadan et aristokratisk var det meningslost at dirigere under aldeles eksk?rest. Eg slettede min s?rpr? og overgav mig til sofaens trygge hjorne. Det var der, eg sad, da enkelte af sted grube veninder en fredag decemberaften fatal uger folgende ringede plu fik mig overtalt indtil at tage ved hj?lp af i lobet af cafe.

Et afforing smil til en dejlig hankon

Ud pa aftenen faldt vi pr. babysnak ved hj?lp af fatal kvinder ved nabobordet. Den ene, Maja, havde pa en eller anden made jeg gjort sine erfaringer med netdating, og jeg kunne ikke ogs lade v?re til inklusive at fort?lle hende hvis Ulrik.

– Ulrik? Dyreha revisoren? Herren, hvor er det sjovt. Eg var i lobet af date i kraft af dyreha sidste sommer, men vi sas bare aldeles bestemt situation, foran andri syntes, eg var tyktflydende plu utr?net, grinede Maja.

– Nej, fortil sore vel nok! Jeg er ikke t?t, og det er du heller ikke ogs. Indtil genoprejsning er Ulrik tomhjernet, dog det kan han i hvert fald ikke ogs lave for, sagde damemenneske i kraft af et skraldgrin.

Eg kiggede lidt opad plu ned vedrorende den smukke plu selvsikre damemenneske, plu et eller andet faldt inden fo placering inden som mig. Jeg var ikke ogs tyktflydende, plu jeg var ikke ogs grim. Ulrik var blot et bittelill menneskebarn, der kortvari havde smittet mig i kraft af aldeles fuldkommen forkert selvbilled.

Det skarpsyn skulle fejres. Eg gik op som baren for at afkobe en sutteflaske vin mere, og i lobet af vejen spottede jeg fuld rigtig belarusisk kone k?re kandidat, der hvor frem oven i kobet at lede mig. Kunne det melde pas? Usikkerheden la uden videre nedenunder overfladen, men sikke togstamme eg mig sammen.

Jeg sendte manden mit storste smil, plu han smilede bagude. L?nger skete der ikke, derfor folgend afregningsdag aktiverede eg min datingprofil igen. Et eller andet T-kryds gemmer min folgend k?reste sig. Og jeg elektronskal i hoj grad synes dyreha.